Uhyret fra Hong Kong
Avisartikkel i Vraa & Omegns Avis uge 43 2004


Uhyret fra Hong Kong
Vraa & Omegns Avis - uge 43

Der blev gjort ekstra store øjne, da en papkasse importeret fra Hong Kong for nyligt blev åbnet i firmaet Esko-Graphics i Hjørring. Kassens indhold der alene skulle have bestået af nogle små blæsermotorer, havde nemlig fået følgeskab af et ikke særligt indbydende stykke insekt på næsten 3 cm i længden. Den blev (heldigvis) fundet i livløs tilstand, men selv om det bare var et lig, var vi næsten alle enige om, at uhyret så ganske farligt ud, især ved iagttagelse af det under en lup.
En medarbejder i firmaet der har lidt kendskab til insekter, kunne ikke umiddelbart artsbestemme det, så hvis der sidder en læser der ved hvad det er, vil redaktionen gerne vide det.          ak@hj-side.dk
HJ
Uhyret fra Hong Kong
Her ses det drabelige dyr, der absolut ikke bliver spor ”pænere” af at blive forstørret lidt op.