Denne uges vittigheder

Uge 22



LIVET SET MED EN MANDS ØJNE

Det at være gift kan jo have sine mange fordele, men der er dog visse ting
ved konen, jeg ikke er så begejstret for! F.eks. har jeg to hunde, som jeg
med meget møje og besvær har lært, at hvis far kommer hjem, og ikke lugter
af øl, ja, -- så skal de bide!! Det passer ikke damen! Og så kan hun blive
frygtelig gal på dem, når de logrer med halen når jeg kommer hjem. Hun mener
ikke, der er noget at vise glæde over!!!
Jeg siger ikke, at koner ikke har pli, men i visse situationer kan de fore-
komme en smule pinlige. Når man møder folk, kan de s'gu finde på at fortælle
sandheden om en. Og det harmonerer jo meget sjældent med det, man selv har
fortalt. Pludselig er man nødt til at indrømme, den der med at: "jeg bestem-
mer da selv hvad for et forklæde jeg har på, når jeg vasker op". Så er det
altså ikke nemt, at opretholde det mandlige image. Efterånden er det ved at
være sådan, at når hun i byen siger, at hendes mand ikke vil hjælpe til der-
hjemme, -,ja så er man sgu ligefrem stolt!! Det gir' da en smule oprejsning.

Jeg er ellers stolt af min kone. Hun er den eneste jeg kender, der kan køre
fra Løkken til Hjørring, uden at skifte gear. Hele vejen foregår i 5. gear.
Det koster en kobling i ny og næ, men hvad pokker, det er så også det eneste
hun slider på. Kvinder er dygtige. De kan også snildt slå et søm i med et,
askebæger!!! Bagefter kigger de bebrejdende på een, som om de havde forventet,
at det var mandens arbejde. Der er vel grænser for, hvad man kan overkomme.

Forleden ringede telefonen, og husets true tog den. Hun talte ca. i et kvarter,
og da hun endelig var færdig, spurgte jeg naturligvis hvem det var. "Det ved
jeg ikke", var svaret, "det var en, der havde fået forkert nummer"!!!