Ugens vittigheder

Uge 38



TIL FESTEN
- Godaften, fru Byttemoes.
- Kender jeg Dem?
- Ja, vi mødtes for otte år siden til en reception hos grosserer Papgaard.
- De må sandelig have en god hukommelse, frue.
- Nej, faktisk ikke, men jeg glemmer aldrig den kjole, De har på.

************************************************************
MELLEM VENNER
- Hvordan har du og din kone klaret at være gift så længe?
- Da vi mødte hinanden aftalte vi, at jeg skulle tage alle de store beslutninger,
   og min kone skulle tage alle de små. Og ind til nu har der slet ikke været
   nogen store beslutninger at tage.

************************************************************
PÅ KONTORET
- Sig mig, Byttemoes, er der overhovedet noget, De er hurtig til?
- Ja, hr. direktør, jeg bliver hurtigt træt.

************************************************************
UGENS GÅDE
   Hvad er forskellen på en kommunalarbejder og en jernbanearbejder?
   Kommunalarbejderen laver ikke spor.